|
|



LANDET Burkina Faso ligger i Vestafrika mellem 9 og 15° nordlig bredde og dækker godt 274.200 km² - et ret lille land efter afrikanske forhold, men alligevel over seks gange så stort som Danmark. Landet grænser op til Mali mod nord og vest, Niger mod nord og øst, mens den sydlige grænse støder op til Elfenbenskysten, Ghana, Togo og Benin. Burkina Faso er uden adgang til havet. Der er godt 500 km fra sydgrænsen til den nærmeste kyst med udskibningshavne som Abidjan i Elfenbenskysten, Tema og Takoradi i Ghana, og Lomé i Togo. Burkina Faso er en tidligere fransk koloni. Den blev oprettet under navnet Øvre Volta i 1919. Dette navn bibeholdtes også efter uafhængigheden i 1960, indtil den revolutionære præsident Thomas Sankara i 1984 ændrede navnet til Burkina Faso. Administrativt er landet opdelt i 10 regioner, 30 provinser, 33 bykommuner, 300 départementer og hen ved 8.000 landsbyer. KLIMAET Klimaet i Burkina Faso er tropisk med én sommerregntid. Klimaet er betinget af landets kontinentale beliggenhed. Regntiden strækker sig fra juni til september i de nordlige områder, men varer næsten halvdelen af året i de sydligste egne. Gennemsnitsnedbøren udgør 3-400 mm/år i nord, stigende til mellem 1.000-1.200 mm/år, efterhånden som man når ned i de sydligste egne. Kilde: Danmarks Udenrigsministeriet. |
© 2002-2009 Lassina Badolo, Never use a photo from this website without my permission |